(navigation image)
Home American Libraries | Canadian Libraries | Universal Library | Community Texts | Project Gutenberg | Children's Library | Biodiversity Heritage Library | Additional Collections
Search: Advanced Search
Anonymous User (login or join us)
Upload
See other formats

Full text of "Den Danske Stjerne"

A 










mk. 








JERNE 

120. Årgang • Nummer 4 



Det inspirerende 
budskab 




AF ÆLDSTE BOYD K. PACKER af de Tolv Apostles Råd 



For nogen tid siden hørte man en fader, der var bekymret over nogle alvorlige problemer 
med sin søn, bemærke: „Når han tager afsted, og vi ikke ved, hvor han er, piner det 
os i sjælen, men når han er her, piner han os undertiden også." Det er om denne pine, 
jeg vil tale, og jeg frygter, at jeg taler til en stor forsamling. 

Der er næppe et nabolag uden i det mindste en moder, hvis sidste bekymrede tanker 
og bønner drejer sig om en søn eller datter, der vandrer rundt et eller andet sted. Det er 
heller ikke langt mellem de hjem, hvor en bekymret fader næppe kan arbejde en dag 
igennem uden fra tid til anden at standse op og spørge sig selv: „Hvad har vi gjort for- 
kert? Hvad kan vi gøre for at få vort barn tilbage?" 

Apostlen Paulus profeterede til Timoteus: „Det skal du vide, at i de sidste dage skal der 
komme strenge tider. Thi menneskene vil blive egenkærlige, pengekære, pralende, hov- 
modige, spottelystne, ulydige mod forældre . . ." (2. Tim. 3:1-2). Der er mere i det skrift- 
sted, men vi standser ved „ulydige mod forældre". Vi har intet ønske om at berøre et 
emne, der er årsag til så megen pine hos jer, ej heller at fordømme jer som fejlslagne. 
Men I begår fejl, og det er det, der piner. Hvis fejltagelse skal standses, må man be- 
tragte problemerne, som de er, uanset hvor ondt det gør. 

I kan ikke fortsætte med at gøre det, I hidtil har gjort (selv om også I syntes, det var 
det rigtige) og samtidig forvente at ændre barnets opførsel, når det, I gjorde, var med 
til at skabe den opførsel. 

Nu vil jeg gerne vise jer et meget praktisk og meget kraftfuldt sted at begynde både 
med at beskytte jeres børn, og i det tilfælde, hvor I er ved at miste et, da at frelse ham. 
Jeg henviser til hæftet „Familiens Hjemmeaften". Det er det syvende i en serie og kan 
fås over hele verden på 17 sprog. Hvis I ville gennemgå det, ville I opdage, at det er 
baseret på Det nye Testamente. Emnet er handlefrihed. Selv om lektierne tages fra Det 
nye Testamentes dage, beskæftiger det sig ikke med menneskene på det tidspunkt. Det 
skræver over århundrederne og handler om jer, og her, og nu. 

Det er godt illustreret, meget i farver, og har mange meningsfyldte aktiviteter for fa- 
milier med børn i alle aldre. 

Med dette program kommer løftet fra profeterne, de levende profeter, at hvis forældre 
vil samle deres børn omkring dem en gang om ugen og undervise i Evangeliet, vil bør- 
nene i sådanne familier ikke fare vild. 

Forældre, jeg ønsker at opbygge jer med håb. I, som har haft sjælekvaler, I må aldrig 
give op. Ligemeget hvor mørkt det ser ud, eller lige meget hvor langt bort eller hvor 
langt ned jeres søn eller datter er faldet, I må aldrig give op. Aldrig, aldrig, aldrig! 
Jeg taler til jer som en af De Tolv, der alle er indsat som et særlig vidne. Jeg forsikrer 
jer for, at jeg har det vidnesbyrd. Jeg ved, at Gud lever, at Jesus er Kristus. Jeg ved, at 
Han, skønt verden „ikke ser Ham og ikke kender Ham", dog lever. Kvalfyldte forældre, 
gør fordring på Hans løfte: „Jeg vil ikke efterlade jer faderløse; jeg kommer til jer." 
(Joh. 14:17-18) O 



INDHOLDSFORTEGNELSE 

Budskab fra det Første Præsidentskab 99 

Den dag Kirken blev organiseret. Af Doyle L. Green 103 

Joseph Smith — En vurdering. Af præsident B. H. Roberts 121 

Emma Ray Riggs McKay 1 877-1 970 1 22 

Thorpe B. Isaacson 1 898-1 970 1 23 

Børnenes sider: Mod. Af Margery Cannon 25 

Tro kun. Af Lucile C. Reading 31 



Forsiden, der er lavet af kunstneren William Whitaker, forestiller profeten Joseph Smith 
og Oliver Cowdery, der overdrager Den helligånds Gave til en af de tilstedeværende 
ved organiseringen af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige den 6. april 1830. O 




DEM 

STJERNE 

Organ for JESU KRISTI KIRKE 
AF SIDSTE DAGES HELLIGE 



April 1971 
120. Årgang 



Nummer 4 



Udgivet af 

Den danske Mission af Jesu 
Kristi Kirke af Sidste Dages 
Hellige 

Dalgas Boulevard 164 
2000 København F. 
Telf. Fasan 9901 
Postgiro 333.38 

Paul L. Pehrson, 
missionspræsident, 
ansvarshavende redaktør 

Nyheder: 

Mary Kaiser, redaktør 

Koordinator: Bernd J. Larsen 

Den danske Stjerne udkommer 
den 1. i hver måned. Abonne- 
mentsprisen (inkl. porto) er i 
Danmark kr. 13.- pr. halvår, 
kr. 25.- for et helt år, i udlandet 
$ 3.50 for helt år. I løssalg 
kr. 2.50 pr. nummer. Betaling 
ved check udstedt til Den 
danske Stjerne, Priorvej 12, 
København F. eller gennem 
postgiro 333.38 til Jesu Kristi 
Kirke af Sidste Dages Helige. 
(De nævnte priser er inklud. 
moms.) 

Tryk: 

Paul Giese KG, Offenbach/M., 
Deutschland 

Layout: 

PBO-Layout-Center, Frankfurt 



L.D.S. CHURCH 

fRABSLATION SERVICES DEPT, 

LIBRARY 



Budskab fra det 

Første Præsidentskab 



Præsident Joseph Fielding Smith 

Mine kære brødre og søstre. Det er en sjælden 
lejlighed at komme i forbindelse med Kirkens med- 
lemmer over hele verden gennem dette blad. 
Jeg vil benytte lejligheden til at huske Dem på, hvor 
vigtig familieenheden er i den helhedsplan, vor him- 
melske Fader har lagt. I virkeligheden er Kirkens 
organisation kun til for at kunne hjælpe familien og 
dens medlemmer med at opnå frelse. 
Familieenheden og familiens forpligtelse over for 
Evangeliet er så vigtige, at Satan har vendt en stor 
del af sin opmærksomhed mod ødelæggelsen af 




Præsident Harold B.Lee 



Præsident Joseph Fielding Smith 



Præsident N. Eldon Tanner 



99 



familierne i vort samfund. Fra alle kanter angribes 
familiens helhed som grundlaget for det, der er godt 
og ædelt i livet. Private og offentlige forslag, der har 
til hensigt at begrænse familiens størrelse, fremsæt- 
tes nu og da under det påskud, at man vil frelse 
verden fra overbefolkning. Sådanne forslag vinder 
bifald blandt nogle Sidste Dages Hellige. Man går 
endda så langt som til at foreslå, at der bør indføres 
en slags lovbefalet straf for dem, der har mere end 
to børn. Den verdensomfattende liberalisering af 
abortlovene viser den eksisterende ignoreren af 
livets hellighed. Familier bliver splittet af et forøget 
brug af nakotika og et øget misbrug af medicin. Den 
foragt, flere og flere unge nærer over for al autoritet, 
begynder med respektløshed og ulydighed i hjem- 
met. Ansete blade fortæller om „myten om moder- 
skabet" og forsvarer de mere radikale ideer om 
kvindens frigørelse. 

Eftersom Djævelens kræfter angriber den enkelte 
ved at flå familiebåndene over, bliver det livsvigtigt 
for Sidste Dages Hellige forældre at bevare og 
styrke familien. Måske findes der enkelte meget 
stærke mennesker, der kan overleve uden støtte fra 
familien, men de fleste af os behøver den kærlighed, 
belæring og acceptering, som strømmer én i møde 
fra dem, der virkelig interesserer sig for én. 
Den vigtigste funktion i et Sidste Dages Helligt hjem 
er at sikre, at hvert medlem af familien arbejder på 
at skabe det klima og de betingelser, under hvilke 
alle kan udvikle sig mod fuldkommenhed. For 
forældrenes vedkommende kræver dette, at de vil 
bruge langt mere tid og energi på børnene end blot 
til at dække deres fysiske behov. For børnenes ved- 
kommende betyder det, at de skal kontrollere den 
naturlige tendens, der hedder egoisme. Bruger De 
lige så megen tid på at hjælpe Deres familie og 
Deres hjem til succes, som De gør i Deres jag efter 
social og forretningsmæssig succes. Ofrer De Deres 
bedste kreative energi på den vigtigste enhed i 
samfundet — familien? Eller er Deres slægtskabs- 
forhold til Deres familie blot en rutinemæssig, 
ufrugtbar del af livet? Forældre og børn må være 
villige til at sætte ansvaret over for familien i første 
række for at opnå familiens ophøjelse. 
Lige et ord om Kirkens mange programmer, der 
skal hjælpe Dem. Siden 1965 har Kirken udsendt 
lektier til familiehjemmeaftenen. Forældre, der igno- 
rerer den store hjælp, der er i dette program, leger 
med deres børns fremtid. Dette blad, Den danske 
Stjerne, som bringer Dem dette budskab, er en 
anden del af Kirkens hjælp til den enkelte og til 



familierne, for at de kan holde sig nærmere til Her- 
ren. Dette blad kan have en god indflydelse, hvis 
De vil læse det. I løbet af månederne vil det hjælpe 
Dem med at opbygge et vidnesbyrd og støtte Dem 
i Deres kamp med verdens problemer. På samme 
måde vil bladet motivere og styrke de unge i Kirken, 
hvis de har adgang til det, da det indeholder speciel- 
le aktiviteter, historier og artikler for dem. 
Vi lever i en fantastisk tidsalder. Der følger store 
velsignelser med ved at leve i denne sidste uddeling. 
Men der er også store udfordringer og fristelser. 
Jeg beder til, at vor himmelske Fader vil give os alle 
den fornødne styrke til at nå vor sande mulighed for 
udvikling. Jeg nedkalder Hans Ånd over hjemmene, 
i Kirken, således at der i disse må findes kærlighed 
og harmoni. Må vor Fader beskytte og ophøje vore 
familier, beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen. 



Præsident Harold B. Lee 

1 . Rådgiver i Det Første Præsidentskab 
Mine korte bemærkninger vil være stilet specielt 
til Kirkens ungdom — I unge mænd i Det aronske 
Præstedømme, I bikube-, Mia Maid og L-piger og 
unge studerende. 

Det er næsten blevet trivielt at sige, at vi lever 
i en betydningsfuld tidsalder i jordens historie, men 
det er sandt, og vi har brug for at huske på det, 
medens vi kæmper for at overvinde livets vanskelig- 
heder. 

Fordi vi er priviligerede ved at leve i denne 
specielle tid, kan vi blive stillet ansigt til ansigt med 
umådelige udfordringer mod vor tro. I dag, måske 
mere end nogen sinde, findes der fristelser, som 
vil få os til at svigte vor tro. 

Apostlen Paulus sagde: „Ifør jer Guds fulde rust- 
ning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. 
Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og 
blod, men mod magterne og myndighederne, mod 
verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens 
åndemagter i himmelrummet." (Efes. 6:11-12.) 
Ved at sige dette lader Paulus os forstå, at vort 
livs alvorligste kamp er ikke mod fjender af kød og 
blod, som kan komme med kanoner eller bombefly 
og udrydde os, men mod fjender, som angriber fra 



100 



mørket, og som mange gange ikke kan opfattes af 
menneskets sanser. 

Paulus fortsatte med at beskrive os som krigere, 
der er iført den nødvendige beklædning til beskyt- 
telse af de fire dele af legemet, som Satan og hans 
hær tilsyneladende har fundet mest sårbare, og gen- 
nem hvilke retfærdighedens fjender kan angribe 
menneskets sjæl: 

„Så stå da med sandheden spændt som bælte om 
jeres lænder, og iførte 'retfærdigheden som brynje', 
tag som sko på jeres fødder villigheden til at for- 
kynde fredens evangelium, 
tag imod 'frelsens hjelm' . . ." (Efes. 6:14-15, 17.) 
Sandheden er det materiale, som bæltet om jeres 
lænder skal være lavet af, hvis jeres dyd og moral- 
ske styrke skal sikres. I bør alle stræbe efter at 
holde jer værdige til at indgå ægteskabets nye og 
evige pagt i templet for tid og evighed. 
Hvad så med brynjen, som vil beskytte jeres hjerte 
eller jeres adfærd? Den skal være lavet af et 
materiale kaldet retfærdighed. Det retfærdige men- 
neske bestræber sig på at forbedre sig, idet han 
ved, at han dagligt har behov for at omvende sig fra 
sine ugerninger og forsømmelser. Hans krop er ikke 
hærget af de krav, et løssluppent liv medfører; han 
er klarsynet, har en god forstand og et stærkt lege- 
me. 

Jeres fødder, som repræsenteret jeres mål eller 
formål her i livet, skal være beklædt med „villighed 
til at forkynde fredens evangelium". Villighed er 
vejen til sejr, og sikkerhedens pris er evig årvågen- 
hed. Hvad enten det er i tale eller sang, i fysisk eller 
moralsk kamp, vil sejrens palmer være hos den, der 
er villig til at følge vor Faders bud og befalinger. 
Nu kommer vi til den sidste del af profet-lærerens 
rustning. Vi vil tage „frelsens hjelm" på vore hove- 
der. Vort hoved eller vor forstand er den kontrol- 
lerende del af vort legeme. Det skal beskyttes godt 
mod fjenden, thi som en mand tænker i sit hjerte, 
således er han. Frelse betyder opnåelse af det evige 
lys, at leve i Gud Faderens og Sønnens nærhed som 
belønning for et godt liv her på jorden. Hvis vi i vore 
tanker altid har frelsen som det højeste mål, der kan 
opnås, vil vore tanker og beslutninger, der fører til 
handling, altid udfordre alt, som vil bringe denne 
herlige fremtidige tilstand i fare. 
Det er vidunderligt at være ung i dag. Evangeliets 
fylde er på jorden; alle Herrens velsignelser er til- 
gængelige for dem, der er villige til at betale prisen. 
Jeg er ganske klar over, at ved synet af vold, umoral, 
urenhed, krig og anden ondskab, som den moderne 



levevis indeholder, kan der være en tendens til 
mismod. Jeg siger til jer, unge brødre og søstre, giv 
ikke op! Jesu Kristi Evangelium har svaret på alle 
disse problemer, og det er jeres ansvar og opgave 
at stå imod; så nyd jeres ungdom, men „ifør jer 
Guds fulde rustning" og stå imod de ting, der vil 
ødelægge jeres vidnesbyrd og jeres mulighed for 
at fuldføre et stort arbejde her på jorden. Må Herren 
beskytte og velsigne jer, give jer styrke til at modstå 
fristelser, og give jer beslutsomhed til at få det 
bedste ud af jeres liv, så I vil være i stand til at høste 
velsignelser igennem evigheden, og dette er min 
ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen. 



Præsident N. Eldon Tanner 

2. Rådgiver i Det Første Præsidentskab 
I unge mænd og kvinder vokser op i en spændende 
tid. For blot ganske få år siden troede de fleste 
mennesker, at det aldrig ville blive muligt at land- 
sætte mennesker på månen, at se det og andre 
begivenheder i éns eget hjem i farvefjernsynet over 
hele verden, at trykke på en kontakt og få lys og 
varme. Hvor er I dog velsignede, at I lever i denne 
tidsalder. 

I er også velsignede, fordi I ved, hvem I er, og hvor- 
for I er her. De fleste unge af i dag, ja, endog de 
voksne, kender ikke disse to vigtige fakta: hvem de 
er, og hvorfor de er her. De ved ikke, som I ved, at 
de er vor himmelske Faders børn, den Fader, som 
planlagde denne smukke jord og gjorde det muligt 
for os at blive født, vokse op og blive mere lig Ham 
og Hans Søn, Jesus Kristus. 

De gør sig ikke klart, at Jesus Kristus leder sin Kirke 
i dag, men vi ved, at Han virkelig gør det! Fordi vi 
ved dette og mange andre ting om Ham, kender vi 
Ham bedre og holder mere af Ham end de andre 
unge mennesker. 

Den vigtigste ting, Jesus Kristus belærte os om, da 
Han var på jorden, var kærligheden til næsten. Han 
fortalte os, at „. . . kærligheden er af Gud . . ." og 

befalede os at elske hverandre". (1. Johs. 4:7). 

Profeten Mormon sagte: alle børn (er) ens for 

mig; og jeg elsker små børn med en fuldkommen 
kærlighed ..." (Moroni 8:17). 



101 



Den mest fuldkomne kærlighed af al kærlighed er 
naturligvis den kærlighed, vor himmelske Fader og 
Jesus føler for hver eneste af os. Deres kærlighed 
er så stor, at vi ikke engang kan fatte en brøkdel af 
den. 

Det nærmeste, man kan komme deres kærlighed, 
er den store kærlighed, jeres forældre nærer for jer. 
De elskede jer endda, før I blev født. Da I så endelig 
kom til dem fra jeres himmelske hjem, bragte I dem 
en stor glæde, som I også vil føle den dag, I bliver 
forældre. Jeres forældres kærlighed vokser i takt 
med, at I vokser, og deres kærlighed til jer vil aldrig 
ophøre. 

Somme tider må jeres forældre sige nej til jer, når 
I helst hørte et ja. De siger nej af den ene grund, 
at de elsker jer, og de ved, at I ikke havde tænkt 
jer om, da I spurgte dem. Nogle gange vil det, 
I ønsker, måske være direkte imod vor himmelske 
Faders bud. Hans bud er givet os for at vejlede, 
beskytte og styrke os og give vort liv mening og 
glæde. 

Når I virkelig viser kærlighed, vil I modtage kærlig- 
hed til gengæld. På Joseph Smiths tid spurgte mange 
kirkeledere, hvorfor han var i stand til at tiltrække 
så mange mennesker, som var ivrige efter at følge 
ham til trods for de lidelser, de måtte gennemgå. 
Han svarede dem: „Det er fordi jeg er i besiddelse 
af kærlighedens princip. Alt, hvad jeg kan tilbyde 
verden, er et godt hjerte og en oprigtig hånd." (Pro- 
feten Joseph Smiths Lærdomme, s. 376). 
Hvordan kan I lære at holde budet at elske hinan- 
den, jeres forældre, jeres søskende, jeres venner? 
En bestemt person har engang sagt, at vi lærer at 
tale ved at tale, at studere ved at studere, at løbe 
ved at løbe, og på samme måde vil I lære at holde 
af hinanden ved at holde af hinanden. Vi har behov 
for at udtrykke vor kærlighed til dem, der er omkring 
os, ved hver dag at fortælle dem, at vi holder af dem 
og virkelig mener det. Nogle gange er det endog 
vigtigere at vise dem, at vi holder af dem end blot 
at sige: „Jeg holder af dig." 

Ja, det er en vidunderlig og spændende tid, vi lever 
i, men der er også mange problemer for de unge 
mennesker i verden af i dag. Der er mange men- 
nesker og ting, der kan friste jer til at glemme, hvem 
I er, og hvorfor I er her. Men husk altid på, at alt vil 
være godt, hvis I lever, som I er blevet belært om 
af jeres forældre og lærere, vor himmelske Fader 
og Jesus, som elsker jer så højt. Dette er min bøn til 
jer i Jesu Kristi navn. Amen. O 



FESTINORD- 

23. 24. 25. 26. 27. juni 1971 
i Skien, Norge. 

G.U.F.-årets højdepunkt! ! ! 

Vil du opleve: 

god sportsånd, fejende dans, musi- 
kalsk show af kvalitet, skøn korsang, 
dejlig natur, spændende rejse og - - 
god ånd, opbyggelse af dit vidnes- 
byrd og sand livsglæde - - 

så KOM og tag selv del i 
det altsammen! ! ! 



Og så har Missionen 

G.U.F.-SPORTSSTÆVNE 

i Odense 7. 8. og 9. maj 1971. 

Her mødes alle under 30 og over Spejder- 
og Bikubealderen til terrænløb, svømning, 
fodbold, håndbold og volleybold. Piger og 
drenge spiller sammen i volleybold. 

Vi skal også ha' en fest og øve kor og dans. 

Om søndagen holder vi alle Søndagsskole 
i Odense. 

Nærmere oplysninger fås i de lokale 
GUF'er eller hos Grenspræsidenterne. 



102 



Den dag 
Kirken blev organiseret 



af Doyle L. Green 



Det var den 6. april i det Herrens år 
1830. 

Stedet var et bjælkehus, som tilhørte 
Peter Whitmer i Fayette, Seneca 
County, New York. 
Begivenheden: organiseringen af Jesu 
Kristi Kirke i denne Forvaltning. 
Organiseringen af enhver anden kirke 
kunne eller kunne ikke være en vigtig 
begivenhed, for mange snese kirker 
er opstået i De Forenede Stater i det 
sidste halvandet hundrede år, men 
genoprettelsen og den formelle orga- 
nisering af Guds sande Kirke på 
jorden er en begivenhed af så vital 
betydning og så stor vigtighed, at det 
burde vække ethvert menneskeligt 
væsens interesse i dag. 
Næsten enhver, som har ønske derom, 
kan organisere en kirke, og hvis han 
opfylder kravene, kunne han få kirken 
lovligt anerkendt. Men én ting er at 
få en kirke anerkendt af landets love, 
en anden ting er at få den anerkendt 
af Gud. Og hvis den skal anerkendes 
og helligøres af Gud, må det være 
Hans kirke, organiseret under Hans 
ledelse. 

Den gamle profet Amos sagde: „Nej! 
Den Herre Herren gør intet uden at 
have åbenbaret sin hemmelighed for 
sine tjenere, profeterne." (Amos 3:7). 
Og apostlen Paulus erklærede, da han 



skrev til hebræerne: ingen til- 
tager sig selv den værdighed, men 
man må som Aron kaldes dertil af 
Gud." (Heb. 5:4.) 

Herren havde åbenbaret sin vilje til 
en ung profet, og Han havde kaldet 
ham, således som Han kaldte Aron og 
andre profeter ned gennem verdens- 
historien. Denne unge profet præside- 
rede over og ledede begivenhederne 
— under Herrens vejledning — den 
dag i april 1830. Hans navn var Joseph 
Smith, Jun. Han var kun 24 år gammel. 
I de foregående ti år havde Herren 
forberedt ham til den rolle, han nu 
skulle opfylde. 

Da Joseph var en dreng på fjorten 
år, søgte han oprigtigt vejledning gen- 
nem bøn, da han var forvirret over, 
hvilken kirke han skulle slutte sig til, 
og Gud Faderen og Hans Søn, Jesus 
Kristus, viste sig for ham i et syn og 
sagde til ham, at han ikke skulle slutte 
sig til nogen af kirkerne, „thi de var 
alle forkerte . . . alle deres trosbeken- 
delser var en vederstykkelighed for 
ham ... 'de drager nær til mig med 
læberne, men deres hjerter er langt 
fra mig. De lærer sådanne lærdomme, 
som er menneskebud og har gudfryg- 
tighedens skin, men fornægter dens 
kraft.'" (Joseph Smith 2:19) 
De ord, som Herren havde talt til en 



fjorten-års dreng, blev modtaget med 
megen ophidselse, med kun lidt tole- 
rance af folk i det vestlige New York. 
Det var ikke mærkeligt. Noget sådant 
var uhørt. Gud havde ikke åbenbaret 
sig til verden i mange generationer, ja, 
ikke i århundreder. Det var en almin- 
delig tro, at himlene var lukket. 
Men på dem, som kendte den unge 
mand godt, gjorde det indtryk. Joseph 
var ærlig og oprigtig, from og intel- 
ligent. Han havde oprigtigt søgt efter 
Guds sande kirke. Det store antal 
såkaldte kristne sekter og den over- 
ordentlig store forskellighed i deres 
lærdomme viste den forvirring, der 
eksisterede i den religiøse verden. 
Hvor var sandheden? Var det ulogisk 
at tro, at en kærlig Fader, som havde 
ledet sine børn ned gennem alle for- 
valtninger, igen ville tale til men- 
nesket? 

Fire år gik, og så fik den unge Joseph 
besøg af et andet himmelsk sendebud, 
som kaldte sig Moroni, og som sagde 
til ham, at Gud havde et vigtigt arbejde 
til ham, som han skulle gøre. Gemt i 
en nærliggende høj var der nogle 
guldplader, som indeholdt det evige 
Evangeliums fylde. Det var -ham, som 
skulle få det strålende privilegium at 
oversætte tegnene fra pladerne og 
blive redskabet i Guds hånd til at 



103 



Før Joseph Smith og Oliver Cowdery 

påbegynder dagens vigtige begivenheder, 

mødes de ovenpå i Peter Whitmers 

gård, hvor Mormons Bog blev oversat. 



gengive Evangeliet og organisere den 
sande kirke. 

Da Joseph gik til en nærliggende høj, 
således som Moroni havde instrueret 
ham, fandt han pladerne i en stenkiste, 
beskyttet fra århundreders elementer 
ved et rundt stenlåg, som dækkede 
dem. 

Da Joseph forsøgte at fjerne skatten, 
fik han at vide, at tiden endnu ikke 
var kommet til at tage pladerne, men 
at han skulle komme tilbage hvert år 
for at modtage instruktioner, og deri- 
gennem blev han belært om, „hvor- 
ledes og på hvad måde hans (Guds) 
rige skulle styres i de sidste dage." 
(Joseph Smith 2:53-54.) 
Til sidst fik Joseph pladerne, og den 
7. april 1829 blev arbejdet påbegyndt 
for alvor med oversættelsen af skrif- 
ten på pladerne med en ung skole- 
lærer ved navn Oliver Cowdery som 
skriver. Mindre en tre måneder senere 
var det kolossale arbejde med over- 
sættelsen fuldført, og den første 
udgave af skriftet, som blev kaldt 
Mormons Bog, kom fra trykkeriet i 
begyndelsen af foråret 1830. 
Hver gang et spørgsmål optod under 
arbejdet med oversættelsen, ad- 
spurgte de to unge mænd Herren og 
fik derved megen vejledning og mange 
oplysninger. Mange skriftsteder for- 
kyndte for eksempel, at dåben var 
nødvendig til frelse. Dette vidste de 
også fra læsning af Bibelen, men 
ingen af dem var blevet døbt. Da de 
adspurgte Herren, lagde et sendebud 
fra himlen, som sagde, at hans navn 
var Johannes — kaldet Johannes 
Døberen — sine hænder på deres 
hoved og tildelte dem Det aronske 
Præstedømme og befalede dem at 
døbe hinanden. 
De modtog yderligere oplysning og 



myndighed, herunder Det melkisedek- 
ske Præstedømme, efterhånden som 
det var nødvendigt for værkets frem- 
gang. 

I begyndelsen af april 1830 modtog ■ 
den unge profet en åbenbaring, som 
er blevet afsnit 20 i den bog, der 
kaldes Lære og Pagter. Der refereres 
ofte til den som en „åbenbaring om 
Kirkens organisation og forvaltning." 
Om dette skrev Profeten Joseph: „Vi 
modtog af ham (Jesus Kristus) følgen- 
de gennem profetiens og åbenbarin- 
gens ånd, hvad der ikke alene gav os 
mange belæringer, men udpegede for 
os den nøjagtige dag, på hvilken vi, i 
overensstemmelse med hans vilje og 
bud, skulle gå i gang med at organise- 
re hans kirke engang til her på jor- 
den." (Se forordet til afsnit 20.) 
Det første vers i åbenbaringen lyder: 
„Grundlæggelsen af Jesu Kristi Kirke 
i disse sidste dage fandt sted et tusin- 
de otte hundrede og tredive år efter 
vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi 
komme i kødet. Den organiseredes og 
stiftedes i overensstemmelse med 
landets love og efter Guds vilje og 
bud i fjerde måned og på sjette dag 
i den måned, der kaldes april." 
Man kan ikke studere denne åben- 
baring uden at blive overordentlig 
imponeret over den kundskab og 
forståelse, himlens Herre udgød over 
sin tjener angående de ting, som er 
nødvendige til menneskets frelse og 
til genoprettelsen af Guds rige på 
jorden. Det synes, i hvert fald tildels, 
at være endnu en bekræftelse på og 
understregning af den kundskab og 
vejledning, som Herren tidligere havde 
givet den unge Joseph. 
Blandt de kostelige sandheder og 
instruktioner, som blev modtaget i 
denne åbenbaring, var følgende: 



1. Gud Faderen og Hans Søn, Jesus 
Kristus eksisterer virkelig. Gud er 
uendelig og evig, fra evighed til evig- 
hed, skaberen af himlen og jorden og 
alle de ting, der findes deri. 

2. Mennesket er skab i Guds billede 
og lignelse. 

3. Den levende og sande Gud er det 
eneste væsen, som mennesket bør 
tilbede. 

4. Den Helligånd bærer vidnesbyrd 
om Faderen og Sønnen. 

5. Mennesket blev sanseligt og djæ- 
velsk ved at overtræde Guds love. 

6. Gud elsker i sandhed sine børn. 

7. Gud gav sin Enbårne Søn, „for at 
så mange, som vil tro og lade sig døbe 
i hans hellige navn og holde ud i tro 
til enden, skal blive frelst." (L & P 
20:25.) 

8. Til sine børn oprettede Gud prin- 
cippet omvendelse til deres synders 
forladelse. 

9. Efter at have omvendt sig fra 
deres synder, skal alle mennesker 
døbes. (Den bøn, der skal bruges ved 
dåben, er anført.) 

10. Et barn skal nå „ansvarsalderen 
for Gud" og være moden til omven- 
delse, før det skal døbes. 

11. De, som er blevet døbt, skal 
bekræftes som medlemmer af Kirken 
ved håndspålæggelse for den Hel- 
ligånds gave, ved brødre, som har 
myndighed. 

12. Et menneske må kaldes på rette 
måde og ordineres af en, som har 
myndighed, før de kan forrette i Kir- 
kens ordinanser. 

13. Gud har virkelig forbindelse med 
sine profeter og sender budbringere 
for at betjene dem. 

14. Mormons Bog blev åbenbaret og 
oversat ved guddommelig kraft. 



104 








ti. W.- 






15. Mormons Bog indeholder en 
beretning om Jesu Kristi Evangeliums 
fylde. 

16. Mormons Bogs fremkomst be- 
viste for verden, „at den hellige skrift 
er sand, og at Gud inspirerer men- 
neskene og kalder dem til sit hellige 
værk i denne tid og slægt så vel som 
i fordums dage. Og viser derigennem, 
at Han er den samme Gud i går, i dag 
og til evig tid." (L & P. 20:11-12.) 

17. Alle de, som tror og har tro og 
arbejder retskaffent, vil opnå evigt liv. 

18. Den praksis at have samtykke 
skal følges i Kirken. 

19. Ældsternes, præsternes, lærer- 
nes, diakonernes og Kirkens andre 
medlemmers pligter er skitseret. 

20. Nadverens betydning til ihukom- 
melse af vor Herre Jesus er indskær- 
pet. 

21. Den måde, hvorpå nadveren skal 
administreres, og de bønner, der skal 
bruges, er anført. 

Omtrent et år tidligere, i juni 1829, 
havde Herren skitseret for Joseph 
Smith og Oliver Cowdery den frem- 
gangsmåde der skulle følges ved 
organiseringen af Kirken, men Han 
instruerede dem om at vente til det 
rette tidspunkt. I Joseph Smith's Hi- 
story of the Church læser vi: „. . . for 
vi havde ikke knælet længe i højtidelig 
og brændende bøn, før Herrens ord 
kom til os i kammeret og befalede os, 
at jeg skulle ordinere Oliver Cowdery 
til ældste i Jesu Kristi Kirke, og at han 
også skulle ordinere mig til det sam- 
me kald, og derefter ordinere andre, 
efterhånden som det blev tilkendegi- 
vet os fra tid til anden. Vi fik imidlertid 
befaling om at udsætte vor ordination 
til et tidspunkt hvor det ville være 
gørligt at have vore brødre, som var 
blevet og skulle blive døbt, samlet, 



når vi skulle have deres samtykke 
til ... at ordinere hinanden, og få dem 
til ved afstemning at afgøre, om de 
var villige til at anerkende os som 
åndelige lærere eller ikke; vi fik også 
befaling om at velsigne brødet og 
bryde det med dem, og at tage vin, 
velsigne den og drikke den med dem; 
bagefter skulle vi ordinere hinanden 
i henhold til befalingen; derefter kalde 
sådanne mænd, som ånden ville dik- 
tere os, og ordinere dem, og så gå 
over til håndspålæggelse for den Hel- 
ligånds gave til alle dem, som tidli- 
gere var blevet døbt, og gøre alting 
i Herrens navn." (DHC 1:60-61.) 
Den fastsatte time kom endelig. Ved 
mødet var fire andre mænd, foruden 
Joseph og Oliver, som var blevet valgt 
til at være indstiftere af Kirken, „i 
overensstemmelse med landets love." 
(L. & P. 20:1.) De er opført i History 
of the Church som Hyrum og Samuel 
H. Smith, Josephs brødre, og David 
og Peter Whitmer, sønner af den 
mand, som havde åbnet sit hjem for 
organiseringsmødet. Alle var tidligere 
blevet døbt. 

Desuden var der nogle „få" venner, 
som var blevet indbudt til at være 
tilstede, måske ikke mere end ialt 
tredive. Blandt disse var Profetens 
fader, Joseph Smith, Sen., og hans 
moder, Lucy Mack Smith. Begge hav- 
de troet på hans historie og havde 
opmuntret ham i arbejdet lige fra 
begyndelsen. 

Der findes ikke noget referat af da- 
gens hændelser, og der er måske tvivl 
om den nøjagtige orden, hvori nogle 
af begivenhederne fandt sted, men 
der er enighed om, hvad der skete. 
Vi kan forestille os den unge profet 
kalde forsamlingen til orden, give en 
oversigt over formålet med mødet, og 



Joseph Smith, Sr. ankommer til det 
Whitmerske hjem for at deltage i dagens 
begivenheder. Profetens fader var den 
første, der hørte og troede beretningen 
om Faderens og Sønnens tilsynekomst i 
Den hellige Lund. 





-.lacL. ; 



106 




107 




Emma Smith, Profeten Joseph Smiths 
hustru, og Jerusha, Profetens broder 
Hyrum Smiths kone, ankommer til 
møderne. 



opfordre de forsamlede til at samles 
i højtidelig bøn til vor Himmelske 
Fader, takke Ham, fordi Han havde 
ment det rigtigt at genoprette sin 
Kirke på jorden og bede Ham velsigne 
de forsamlede og dagens begivenhe- 
der. En af de første forretninger, hvor 
princippet fælles samtykke blev bragt 
i anvendelse, var at spørge de til- 
stedeværende, om de ønskede at 
Kirken skulle organiseres. De samtyk- 
kede enstemmigt i dette. De blev 
spurgt, om de kunne opretholde 
Joseph Smith, Jun, og Oliver Cowdery 
som Kirkens præsiderende embeds- 
mænd. Joseph gik så over til at ordi- 
nere Oliver som ældste i Kirken, og 
Oliver ordinerede til gengæld Joseph 
til dette kald. Herrens nadver blev 
administreret til dem, som tidligere 
var blevet døbt. Så vidt det kan af- 
gøres, var dette første gang denne 
hellige ordinanse var blevet udført af 
Herrens udvalgte tjenere i denne for- 
valtning. 

På et tidspunkt af dagen blev der ud- 
ført dåb. Disse ordinanser kan være 
blevet udført i den nærliggende Sene- 
ca Sø, skønt dette ikke er helt sik- 
kert. Beretningen siger, at „vi lagde 
derefter vore hænder på hvert enkelt 
medlem af Kirken, som var tilstede, så 
de kunne modtage den Helligånds 



108 




m t« 







David Whitmer, en af de tre vidner til 
Mormons Bog, var en af de seks stiftere 
af Jesu Kristi Kirke i denne uddeling. 




109 





Wi ■ & >i**i 



i? 



" : '%, 










m ■ 




Joseph Smith, firetyve år gammel, 
præsiderer over organiserings-processen. 
Ved hans side er Oliver Cowdery, der 
virkede som hans skriver under oversæt- 
telsen af pladerne. 



Det hellige møde åbnes med højtidelig 
bøn. Tilstede er de seks mænd, som 
formelt skal organisere Kirken tillige med 
et antal særlige indbudte gæster-sikkert 
ikke mere end tredive ialt. 




-> 



gave og blive bekræftet som medlem- 
mer af Kristi Kirke." (DHC 1 :78.) Pro- 
feten skrev også: „Adskillige perso- 
ner, som havde overværet oven- 
nævnte møde, blev overbevist om 
sandheden og kom kort efter frem og 
blev modtaget i Kirken; blandt de 
øvrige blev min egen fader og moder 
døbt, til min store glæde og trøst . . ." 
(DHC 1:79.) 

Om dette skriver Profetens moder: 
„. . . Joseph stod på bredden, og idet 
han tog sin fader ved hånden, udbrød 
han med gæidestårer i øjnene 'Gud 
være priset, at jeg har levet og set 
min egen fader blive døbt i Jesu Kristi 



sande Kirke!'" (Lucy Mack Smith: 
History of Joseph Smith, p. 168.) 
„Efter håndspålæggelsen blev den 
Helligånd udgydt over os i rigt mål — 
nogle profeterede, medens vi alle 
priste Herren og frydede os over- 
ordentligt." (DHC 1:78.) 
En af dagens andre vigtige begiven- 
heder, var, at Profeten Joseph Smith 
modtog en åbenbaring, som er blevet 
det 21 . afsnit af Lære og Pagter. I den- 
ne åbenbaring tilkendegav Herren, at 
Han anerkendte Kirken og dem, som 
var kaldet til at være dens præside- 
rende embedsmænd. 
En del af åbenbaringen lyder: „Se, der 



skal føres en optegnelse af jer, hvori 
du (Joseph Smith) skal kaldes seer, 
oversætter, profet, en Jesu Kristi 
apostel, ældste i kirken gennem Gud 
Faderens vilje og vor Herres Jesu 
Kristi nåde. 

Og du bliver inspireret af den Helli- 
gånd til at lægge kirkens grundvold 
og opbygge den i den allerhelligste 
tro." (L & P. 21:1-2.) 
Profeten beretter videre: „Vi gav os 
nu til at kalde og ordinere nogle andre 
af brødene til forskellige kald i Præ- 
stedømmet efter hvad ånden tilkende- 
gav os; og efter en dejlig tid, som vi 
tilbragte med at bære vidnesbyrd og 



111 



Idei de fastslår princippet om enighed i 
Kirken, stemmer deltagerne i organiserin- 
gen enstemmigt ved oprakt hånd for ét 
organisere Ktrkeh'og opretholde Joseph 
Smith og Oliver Cøwdery som præside- 
rende embedsmasd. ..j" 





ti )&'■<*** 




BØRNENES 
SIDER. 




MOD 



af Margery Cannon. 



Mørket omringede byen Nauvoo, og 
der var uro i luften. Hist og her var 
der lys i et vindue. Hønsene var 
urolige. Et eller andet sted gøede 
en hund. 

Den elleveårige Mary-Ann rejste 
sig op på den ene albue i sin seng, 
da hun hørte en hest komme galo- 
perende helt op til deres hoveddør. 
„Søster Pratt," kaldte en stemme, 
„Joseph og Hyrum er'døde; myrdet 
af pøblen i Carthage fængslet." 
Mary Ann stivnede. Næsten uden at 
trække vejret, anstrengte hun sig 



for at lytte til sin mor, der gik hen 
til døren og talte med budbringeren, 
med lav, ængstelig stemme. Plud- 
selig følte hun sig alene og meget 
bange. 

Da hendes fødder rørte trægulvet, 
hørte hun døren blive lukket og låst 
efter rytteren. I løbet af et øjeblik lå 
hun i sin moders arme, og de be- 
gyndte begge at græde. 
Mary Ann ønskede, at „far" havde 
været der og kunne fortælle, at alt 
snart ville være i orden. Hendes 
rigtige far var pludselig død, da hun 



25 












var ganske lille, men da hendes mor 
giftede sig med Parley P. Pratt, 1 
lærte Mary Ann at elske ham og 
kalde ham „far". Nu var han hjem- 
mefra på en mission. 
Medens tårerne vædede hendes nat- 
dragt, tænkte hun på dengang, hun 
så profeten græde. Det var noget, 
der var hændt året før, da Mary 
Anns familie var vendt tilbage fra 
England. Mange nyomvendte var 
med dem på skibet, og de var ivrige 
efter at møde Joseph Smith. 
„Jeg kan kende ham med det sam- 
me", sagde en mand. Andre var 
enige med ham i, at de også ville 
kunne udpege ham selv i en stor 
forsamling. 

Mary Ann fortalte de nyomvendte, 
hvor stor og flot profeten så ud, når 
han red på sin hest i spidsen for 
Nauvoo legionen 2 . Hun fortalte man- 
ge af dem, at hun havde oplevet, 
hvordan han talte til skaren i Kirtland 
Templet og til indianerne i skovene 
ved Nauvoo. 

Mary Ann huskede stadig, hvordan 
damperen måtte mase sig frem mel- 
lem de store flydende isflager på 
Mississippi, da de var på vej til byen 
Nauvoo. Ved landingstedet ventede 
en masse mennesker for at byde 
rejseselskabet velkommen. Hun fik 
straks øje på profeten. Han gik om- 
bord og kom ned til deres kahyt, 
hvor han omfavnede Parley Pratt. 
Derpå bød han efter tur, hvert enkelt 
familiemedlem velkommen. 
Profeten var en temmelig stor mand. 
183 cm. høj, havde hendes far sagt. 
Mary Anns hoved nåede kun lige 
over hans bæltespænde, men han 
bøjede sig ned, så han kunne se 



hende lige i øjnene, da han gav 
hende hånden. Derpå satte han sig 
ned og tog hendes små brødre op på 
sine knæ. 

„Det er rart, Broder Parley, at du er 
vendt tilbage og har taget hele din 
flok med dig." 

Han omfavnede de små, Parley og 
Nathan, og tårerne fyldte hans 
klare, blå øjne og rullede ned ad 
hans kinder. Mary Ann havde fundet 
ud af, at voksne mennesker græder, 
når de er allermest glade, så hun 
vidste, at det kun var lykkefølelse, 
der løb af med ham. 
Mary Ann huskede, hvordan far 
havde drillet profeten, da han så 
tårerne. 

„Broder Smith" sagde han, „hvis du 
synes, det er så sørgeligt at have os 
hjemme, tror jeg, at vi hellere må 
rejse tilbage igen." 
Derefter lo alle, og profeten mest. 
Så sagde han: „Broder Parley, tag 
din familie med hjem til mig. „Mary 
Ann huskede, hvordan de fulgtes 
med profeten op over bakken, og 
hvorledes hun forgæves havde 
prøvet at holde trit med ham. 
Mary Ann blev afbrudt i sine tanker, 
da den spæde Susan begyndte at 
klynke. Hendes mor tog den lille op 
af vuggen og gyngede hende frem 
og tilbage. Selv med gråden i halsen 
var mors stemme klar og ren, som 
da hun sang i koret. 
Medens Mary Ann lyttede til sin 
mors sang, genopfriskede hun et 
møde, som hun havde overværet i 
den lille skov ved templet. Profeten, 
som havde bemærket at korets plads 
var tom, bad alle dem, der havde 
sangbøger med, og som kunne syn- 



26 



ge, om at komme frem. Han vinkede 
Mary Ann frem for at sidde foran på 
forhøjningen. „Du kan da synge, ikke 
sandt?" 

Ved tanken om dette fik hun påny 
tårer i øjnene. Børnene i Nauvoo 
ville utvivlsomt komme til at savne 
profeten. 

„Tror du, han selv var klar over det, 
mor?" 

„Alle var bekymrede for hans sik- 
kerhed. Hans liv var ustandseligt 
truet." 

„Jeg tror han vidste det," hævdede 
hun. „Kan du huske, da profeten for 
tre uger siden i lunden ved Mulhol- 
land vejen bad alle børnene om at 
komme i søndagsskole næste sab- 
bat? Dengang sagde han, „Jeg ved 
ikke, om jeg kommer; jeg kommer, 
hvis jeg kan, men broder Stephen 
Goddard vil være der og ordne det 
hele." — Tror du ikke, han vidste 
det, mor?" 

Mary Anns mor trak hende ind til sig, 
ved siden af lille Susan, som sov så 
fredeligt på sin moders skød. De 
vidste begge to, at det var et spørgs- 
mål, der ikke kunne besvares. Sam- 
men så de solen farve skyerne, og 
de indåndede rosenduften, som 
bragtes dem af den tidlige morgen- 
brise. 

Efter en stund sagde mor, „Der er en 
ting, jeg er helt sikker på. Vi har 
været velsignet ved at kende denne 
store og mægtige mand. Du var ikke 
meget ældre end Susan, da han 
første gang gav dig hånden. En gang 
da du på en udflugtsbåd lå i din fars 
arme, således som Susan nu gør i 
mine, tog profeten dine fødder og 



anbragte dem på sine knæ, så du 
kunne hvile bedre." 
„Det kan jeg huske, mor" 
„En dag vil du kunne fortælle Susan 
alt om det" 

„Det kan du tro jeg vil" 
Mary Ann gled ned på gulvet og 
knælede ved sin mors fødder, såle- 
des at hun kunne kigge på sin lille 
søsters ansigt. 

„Jeg vil fortælle hende, hvordan jeg, 
fra den første gang jeg så Joseph 
Smith, vidste, at han var en Guds 
profet — og hvordan jeg stadig ved 
det. Og en skønne dag vil Susan og 
jeg sammen være i stand til at gense 
profeten i himlen. O 



1 Pratt, Parley P. — Forhenværende medlem af 
de tolvs råd, 1807-1857. 

2 Nauvoo Legion — selvstændig militær-orga- 
nisation oprettet i December 1840 i Illinois 
med Joseph Smith som General-Løjtnant og 
leder for Legionen. 



27 




/ 








:;:]=*■ ■■■■■■ & 



lll 






Hvorfra kommer du, du lille stjerne, 
som jeg ofte i min barndom så? 
Kommer du fra det ukendte fjerne, 
eller ud fra hjertets dunkle vrå? 

Nej, jeg kommer fra en ukendt bolig, 
ofte du mig i dit øje så. 
Snart i glæden, snart i sorgen trolig 
følger jeg dig, hvor du hen vil gå. 

Stundom, når i hjertet at du lider, 
kommer jeg som gammel ven igen. 
Og jeg sagte ned ad kinden glider, 
bringer dig din tabte fred igen. 

Ja, vort liv, fra vuggen til vor båre, 
som en dråbe er i tidens hav. 
Men vi ved, at hver en venskab ståre 
vander græsset på de dødes grav. 



30 






TRO KUN 



i-q 



I 



.-ri CQ 



o 



CQ 



CO 



O 

M 

E-f 



02 



Bl 



AF LUCILE C. READING 



Det stormede udenfor, og den 
eneste lyd i hytten var fars rolige 
stemme, som forklarede, hvorfor han 
havde givet mel til dem, som var 
kommet i løbet af dagen. — Der var 
megen sygdom i deres lille samfund, 
og mel syntes at være den bedste 
medicin. 

Tålmodigt mindede far børnene om, 
at de var særligt velsignede, fordi 
ingen af dem havde haft denne 
besynderlige „vinter-syge". Skønt 
høsten havde slået fejl dette efterår, 
havde det været muligt for ham at 
få mel, som løn for de vogne, han 
havde lavet for naboerne eller 
pionererne, som rejste gennem Fill- 
more på vejen til vestkysten. 
Tidligt denne morgen havde mor 
sagt. Vær venlig ikke at forære mere 
mel væk. Vi har kun nok til nogle få 
brød, så hvis du giver det væk, vil 
du tage maden ud af munden på 
børnene." De spekulerede på, hvor- 



dan det kunne lade sig gøre, men før 
de nåede at spørge, bankede det på 
døren, og en nabo tiggede om at få 
en kop mel til sin syge kone. Selv de 
mindste børn blev rørte over at se 
udtrykket i mandens øjne, da faderen 
overrakte ham melet, idet han sagde: 
„Tro kun, Herren vil sørge for os." 
Men da far åbnede døren få minutter 
efter, at det igen havde banket på 
den, stod der en ung mand, som 
skyndte sig indenfor. De var sikre 
på, at far ikke ville afslå, for manden 
sagde „Åh broder Carling, mit lille 
barn er ved at dø, — jeg må have 
noget mel." 

Nu begyndte mor at græde; far hav- 
de lagt sin arm blidt om hende og 
bedt dem alle knæle sammen med 
sig til bøn. De fornemmende en sær- 
lig varme i den lille hytte, da far 
udtrykte sin taknemmelighed for 
deres helbred og sikkerhed denne 
kolde november-dag. Og så bad han, 



31 



at det på en eller anden måde måtte 
blive muligt for dem og deres naboer 
at få mad, især mel. 
Da de rejste sig op, foreslog far, at 
mor skulle tage en ske og prøve at 
skrabe lidt mel sammen og lave lidt 
bagværk. Hvor blev hun overrasket, 
da hun opdagede, at der var rigeligt 
til dette og endda noget tilovers. 
Men noget endnu bedre indtraf et 
øjeblik senere. Da familien sad og 
spiste, bankede det atter på døren. 
Manden, der stod udenfor, sagde, 
at han havde hørt, at far var vogn- 
mager, og han havde derfor brug for 
fars hjælp. Så tilføjede han: „Jeg 
har 20 tons mel med mig. Jeg tænkte, 
at vi muligvis kunne bytte mel for 
vogne." O 




32 



selv følte den Helligånds kræfter og 
velsignelser, gennem den Guds nåde 
der var udgydt over os, skiltes vi med 
den glædelige viden, at vi nu hver 
især var medlemmer, anerkendt af 
Gud, af Jesu Kristi Kirke,' organiseret 
i overensstemmelse med de befalinger 
og åbenbaringer, der var givet af Ham 
til os selv i disse sidste dage, så vel 
som i overensstemmelse med Kirkens 
orden, som det berettes i Det ny 
Testamente." (DHC 1:79.) 
Et hundrede fyrretyve år er gået siden 
den aprildag i 1830. Kirken, som 
begyndte så ydmygt med seks med- 
lemmer, er vokset, så den nu har mere 
end tre millioner medlemmer. De 
trofaste i Kirken bærer vidnesbyrd om 
værkets guddommelighed og er enige 
i det, som blev skrevet om Joseph 
Smith kort efter hans martyrdød den 
27. juni 1844: 

„Joseph Smith, Herrens profet og 
seer, har gjort mere (Jesu alene und- 
taget) for menneskenes frelse i denne 
verden end noget andet menneske, 
der nogensinde har levet her . . ." 
(L. & P. 135:3.) 



Joseph Smith ordinerer Oliver Cowdery 

til en ældste i Jesu Kristi Kirke. Derefter 

ordinerer Oliver Cowdery Joseph til det 

samme embede. 



114 






Herrens nadver" administreres til Kirkens 
medlemmer. Man benytter sig af 
foreskrevne bønner, der blev modtaget 
gennem åbenbaring. 



L.D.S. CHURCH 

TRANSLATION SERVICES DEPT. 

LIBRARY 



115 






Adskillige mennesker, som overværede 
mødet „trådte kort efter frem og blev 
optaget i Kirken." Disse billeder forestil- 
ler profetens hustru og moder, der 
forbereder sig til at blive døbt. 




. -,#: ' 








Ol 



Selv om Joseph og Oliver og andre nylig var blevet døbt, gentager de denne 
ordinanse som tilkendegivelse af, at de indtræder i Kristi Kirke, som netop er blevet organiseret. 



116 





i 



Mk' 





- ' ■'■■■V-ll-:: 



Joseph Smith og Oliver Cowdery lægger 
deres hænder på hovedet af Profetens 
fader for at bekræfte ham som medlem 
af Jesu Kristi Kirke og for at overdrage 
ham den Helligånds gave. 





Martin Harris, et af de tre vidner til 
Mormons Bog, belånte en del af sin gård 
for $ 3.000 for at skaffe penge til 
trykningen af den første udgave af 
Mormons Bog. 



Malerierne og tegningerne til denne artikel, „Den 
dag Kirken blev organiseret", er af den Sidste 
Dages Hellige kunstner William Whitaker fra 
kunstafdelingen ved Brigham Young University. 
For omkring otte måneder siden påtog broder 
Whitaker sig den opgave at lave disse illustra- 
tioner og fik frie hænder til at tolke de skildrede 
begivenheder. Han tilbragte det meste af somme- 
ren 1970 med opgaven, og nogle af malerierne 
malede han om fire eller fem gange, fortæller 
han. Brugen af forskellig teknik og forskellige 
midler øger i høj grad interessen for illustratio- 
nerne. Så vidt vi ved, er dette den mest omfat- 
tende behandling af denne begivenhedsrige dag, 
som indtil nu er blevet forsøgt. 
Dr. Richard Lloyd Anderson, professor i historie 
og religion ved Brigham Young University virkede 
som konsulent ved projektet. 



Peter Whitmer, Sr., som blev ven med 
den unge profet Joseph Smith, stillede 
det værelse til rådighed hvor Mormons 
Bog blev oversat, og åbnede sit hjem for 
organiseringen af Kirken. 




*—**' 



S*N.„ 




Lucy Mack Smith, profetens moder, 
bærer sit vidnesbyrd. 



119 






* .„: 



; : :> » v . .■■■«" ■■■:■»; 











f ffi 






ri- ^ 



1 # ii'** k-« aH ■ 1 t 














Profeten Joseph Smith modtager - 
muligvis under tilstedeværelse af de 
andre fem unge mænd, som deltager i 
organiseringen - en åbenbaring fra 
Herren, som bliver det tyvende afsnit i 
Lære og Pagter. I dette tilkendegiver 
Herren sin anerkendelse af de præside- 
rende embedsmænd. 

120 




JOSEPH SMITH 

En vurdering 

af præsident B. H. Roberts 



Præsident B. H. Roberts af De Halv- 
fjerds' Første Råd (1888-1933) 
„Thi ingen kan lægge anden grund- 
vold end den, der er lagt, nemlig Jesus 
Kristus. 

„Og hvis man på den grundvold byg- 
ger med guld, sølv, kostbare sten, 
træ, hø, strå, 

„så skal det engang åbenbares, hvad 
slags arbejde enhver har udført, thi 
dagen skal gøre det klart, for den 
bryder frem med ild, og ilden skal 
prøve, hvordan enhvers arbejde er." 
(1. Kor. 3:11-13.) 

Det var en lykkelig omstændighed, at 
Joseph Smith ikke prøvede at lægge 
nogen anden grundvold end den, der 
lå i Jesus Kristus, vor Herre. Havde 
han gjort det, ville hans værk have 
været under fordømmelse fra begyn- 
delsen, men den ny forvaltning, han 
forkyndte, indbefattede Kristus lige 
så højt som Hans guddommelighed, 
lærdom og herlighed nåede. Intet 
menneske kunne lægge nogen anden 
grundvold, og Joseph Smith gjorde 
Kristus til den højeste i det system, 
han dannede. Det er Kristus og Hans 
troskab og Hans sandhed, der gav 
Joseph Smiths forkyndelse Guds magt 
og myndighed; og derfor varer hans 
værk stadig ved. Der er ikke blot træ, 
hø og strå i det, men guld, sølv, kost- 
bare sten — de ting der har den høje- 
ste værdi! 

Ja, erhvert menneskes værk, som 
bygger på Kristi grundvold, skal blive 
prøvet som med ild. Tiden har den 
samme virkning, og Joseph Smiths 
værk har bestået tidens prøve så vel 
som ildens. Omkring ved den tid, hvor 



de første bevægelser, som grundlagde 
Evangeliets nye forvaltning, opstod, 
dukkede der en mængde „ismer" — 
„kulter" — op, religioner og filosofi- 
er. 

Disse — kvækerne, spiritismen, 
owenismen (en kommunistisk kult, af 
sin ophavsmand, Robert Owen, be- 
stemt til at overtage kristendommens 
plads), campbellismen, millerismen, 
med dens fastsatte dato for Kristi 
komme — men alle disse er enten 
forsvundet, eller er blevet meget mere 
begrænsede eller reducerede som 
faktorer i religiøse eller filosofiske 
systemer. 

Den såkaldte „mormonisme" er den 
eneste, der har overlevet i sin oprin- 
delige styrke eller hensigt. Dens over- 
levelse er dens eget vidne om dens 
fylde af sandhed. Vi kan sige om 
Joseph Smith, hvad Kristus engang 
sagde til sit eget forsvar: Hvis han 
ikke gjorde Guds gerninger, så tro 
ham ikke; men hvis han gjorde det, 
så tro gerningerne, selv om I ikke tror 
ham, så I kan vide og tro, at Gud var 
med ham. For de gerninger han (Jo- 
seph Smith) udførte og deres varighed 
i over 100 år under søgelyset fra vore 
dages undersøgelse, kritik, spot og 
forfølgelse, er hans virkelige vidnes- 
byrd om dens sandhed; det Evange- 
lium og den Kirke, han gav verden 
under Guds ledelse, er hans forsvar. 
Der findes tre omfattende kilder, hvor- 
fra vi kan uddrage en beretning om 
den nye forvaltnings Profet og Seer, 
hans karakter og hans gerninger: 
For det første vidnesbyrdet fra dem, 
som kendte ham, og modtog ham, 



således som han virkelig vurderede 
sig selv — hans nidkære disciple. 
For det andet dem, for hvem han var 
en gåde — et mysterium, som de 
indrømmede, de selv var ude af stand 
til at løse. 

For det tredie dem, der var ubetinget 
imod ham — hans fjender; de, som 
regnede ham for mere end en kætter, 
mere end en falsk profet, som verden 
ville være godt tjent med at komme 
af med, lige meget på hvilken måde, 
og hvis værker de ubetinget ville 
ødelægge — og som de med glæde 
ville se blive kastet i helvede! 
Ærlig talt tilstår jeg, at jeg hører til 
den første kategori: en som tror på 
ham, anerkender ham som den Højes- 
te Guds profet, inspireret som intet 
andet menneske er blevet inspireret 
til at oprette Guds sandheder i verden, 
en som tror på ham uden betingelse. 
For mig var han en mægtig ånd, hvad 
der gjorde ham til en af Guds „store" 
og „ædle" og „gode" intelligenser, 
med rette og ved selve sin beskaffen- 
hed. Til denne store, mægtige og 
stærke ånd gav Gud desuden myn- 
dighed og inspiration, hvad der gjor- 
de, at man hurtigt og grundigt forstod 
ham. 

I denne atmosfære vedrørende ham 
voksede jeg ud af barndommen; jeg 
svælgede i de ting jeg hørte om ham, 
længe før jeg selv kunne læse dem; 
de blev læst for mig af de bøger, som 
var udgivet om ham — venligt og på 
anden måde — som fortalte historien 
om hans heltemod, hans frygtløshed, 
hans ubegrænsede kærlighed til sine 
venner, hans ærbødighed over for 



121 



Gud og hellige ting, hans retskaffen- 
hed lige til hans martyrdød. For alt 
dette elskede jeg ham, således som 
jeg nu elsker ham. 
Jeg blev påvirket af dristigheden i 
hans påstande, for den umådeligt 
intellektuelle forvovenhed, som på den 
måde løftede ham op over almindelige 
mennesker. Måske elskede jeg ham i 
barndommen for selve det herskende 
og pralende ved ham og for hans 
uskolede veltalenhed. I hvert tilfælde 
dannede min egen natur en forening 
med hans, som intet kunne bryde. Det 
kan være, at der nu, som på Salomons 
tid, ikke er nogen „plet" på genstan- 
den for vor kærlighed, ingen „ufuld- 
kommenhed"! I hvert fald ingen, som 
jeg kunne se og føle. 
Senere, da dømmekraft begyndte at 
herske noget mere, og kundskaben 
voksede, og da jeg lærte at betragte 
og elske sandheden mere end men- 
nesker — så jeg begrænsninger hos 
den nye forvaltnings profet, og blev 
klar over menneskelige skrøbelighe- 
der og mangler ved gerningen og så, 
at han var et menneske, som han selv 
forklarede det, med samme lidenska- 
ber og fordomme som andre men- 
nesker. Hans tiltalende erkendelse af 
begrænsningerne afslørede endda en 
anden dyd, man måtte beundre, nemlig 
udmyghed, hvad der gjorde ham 
endnu kærere for mig og anbragte 
ham, så han ikke blev trukket ned fra 
det sted, jeg havde givet ham i mit 
hjerte. Lad ham være fredet dér. Gud, 
som siges at anklage endog sine 
engle for „dårskab", kan måske døm- 
me Joseph Smith, for han var hans 
tjener, og han ved det. For mig er han 
den Allerhøjestes Profet. Så lad ham 
for altid stå dér. 

Med hensyn til de to andre kilder til 
kundskab om ham, så lad dem, for 
hvem han var en gåde, og ligeledes 
hans fjender, gætte og rase; „det er 
ligegyldigt, han er uden forders magt" 
— at overdænge hans minde med 
usmagelige tilnavne kan ikke ændre 
hans plads i Guds husholdning, eller 
gøre ende på ham på nogen måde. 
Han tilhører tidsaldrene, hans hjem er 
hos Guderne, hans gerninger vedvarer 
på jorden. O 




Emma Ray Riggs McKay 
1877-1970 



Emma Ray Riggs McKay, 93 år, enke efter Præsident David O. McKay, 
døde lørdag den 14. november 1970 i sin lejlighed i Hotel Utah i Salt Lake 
City. Præsident McKay døde den 18. januar, kort efter at parret havde 
fejret deres 69 års bryllupsdag. 

Offentligheden kender kun lidt til denne bemærkelsesværdige kvinde, 
som så længe stod ved Præsidentens side som hans „elskede hustru", 
som han kaldte hende. Hun var født i Salt Lake City den 23. juni 1877, 
datter af O. H. og Emma Robbins Riggs. 

Hun traf David O. McKay, en ung mand, som havde planer om at blive 
skolelærer, da han kom til Salt Lake City fra Huntsville for at blive 
indskrevet på University of Utah, og lejede et værelse i familien Riggs' 
hjem, som lå i nærheden af universitetet. De blev forlovet, medens de 
var på universitetet, men efter Davids eksamen i 1897 blev deres planer 
om bryllup udsat, da han modtog et kald til at virke som missionær i 
Storbritannien. I mellemtiden fuldendte Emma Ray sin universitetsuddan- 
nelse og tog eksemen i 1898. De blev gift den 2. januar 1901. 
Emma Ray arbejdede i Kirkens hjælpeorganisationer i Ogden, opdrog 
sine børn i Ogden, på McKay farmen i nærheden af Huntsville, og senere 
i Salt Lake City. 

Efter at hendes mand blev kaldet til at tjene som medlem af De Tolvs 
Råd i 1906, måtte søster McKay ofte være alene hjemme for at tage sig 
af deres syv børn (hvoraf et døde som spæd), medens han rejste i sine 
hverv for Kirken. 

Præsident McKay sagde engang til deres børn: „I årevis har I set, hvor 
fuldendt jeres moder opfylder sit hverv. Jeg vil gerne over for jer og 
overfor hende indrømme, i hvor høj grad hendes kærlige hengivenhed, 
inspiration og loyale støtte har bidraget til enhver succes, som vi får." 
Efterhånden som børnene blev ældre var søster McKay mere og mere 
ved sin mands side. Han blev kaldet som anden rådgiver i Det Første 
Præsidentskab ved den halvårlige generalkonference i oktober 1934 og 
blev Kirkens Præsident den 9. april 1951. I de år han var præsident rejste 
de sammen til alle jordens kontinenter og til øerne i havet. 
Søster McKay overleves af fire sønner: David Lawrence, Llewelyn R., 
Edward R., og Robert R. McKay, alle i Salt Lake City; af to døtre, Mrs. 
Russell H. (Lou Jean) Blood, og Mrs. Conway A. (Emma Ray) Ashton, 
Salt Lake City, og af 22 børnebørn og 25 oldebørn. 
Begravelsen foregik i Assembly Hall den 18. november under ledelse 
af Det Første Præsidentskab. O 



122 



Thorpe B. Isaacson 



1898-1970 




Assistent til De Tolvs Råd, 1961-1965, 
1970 

Rådgiver til Det Første Præsident- 
skab, 1965-1970 

Første rådgiver i Det Præsiderende 
Biskopråd, 1952-1961 



Ældste Thorpe B. Isaacson gav sine historiske steder, vicepræsident for velser — hans barndom tilbragt i det- 

sønner det råd: „Hvis der er noget bestyrelsen for Brigham Young Uni- te land. Og det tredie ville være det, 

arbejde, som man er nødt til at lade versity, vicepræsident for Kirkens han selv har skabt, hans egen flid og 

ligge ugjort, må det ikke være Kirkens uddannelses-afdeling, præsident for hans eget arbejde." 

arbejde." Denne bemærkning karakte- bestyrelsen for Utah State University, Som generalautoritet rejste ældste 

riserede hans hengivenhed for Kirken, og medlem af bestyrelsen for Univer- Isaacson omkring til mange dele af 

som gav sig udtryk i umådelig åndelig sity of Utah. Kirken, hvor hans venlige sind og 

og fysisk energi. For ældste Isaacson For regeringen arbejdede ældste begejstring blev godt modtaget. Hans 

var Evangeliets principper de kilder, Isaacson blandt andet som konsulent særlige interesse for programmet for 

hvorfra han fik sin store begejstring for De Forenede Staters uddannelses- de voksne medlemmer af Det aronske 

på mange områder — idræt, uddan- kommissær, konsulent for Amerikas Præstedømme stimulerede arbejdet 

nelse, forretningslivet, borgerlige administration af U-lands hjælp og på dette område overalt i Kirken. 

hverv og, som det allervigstigste i medlem af Utahs lille Hoover-kommis- For ældste Isaacson kom døden som 

hans liv, som leder i Herrens værk. sion. Han var direktør for Utah Syrn- en velsignelse på dette tidspunkt, og 

Ældste Isaacson blev født den 6. sep- foniorkester i 15 år, direktør i Heber befriede ham fra den uvirksomhed, 

tember 1898 i Ephraim, et lille bonde- J. Grant & Co., vicepræsident i direk- som et dårligt helbred havde påtvun- 

samfund i det centrale Utah. Hans tionsbestyrelsen for Deseret Publi- get ham i de sidste år. Men selv under 

bedsteforældre tog imod Evangeliet i shing Company og medlem af flere sin sygdom bevarede han en stærk 

Europa, og det blev indpodet i ham af hospitalsbestyrelser. interesse for Kirkens sager, 

hans pionerforældre, Martin og Mary Ældste Isaacson blev opretholdt som Ældste Isaacson døde den 9. novem- 

Beal Isaacson. anden rådgiver i Det Præsiderende ber 1970. Begravelsen foregik to dage 

Han var en fremragende idrætsmand Biskopråd den 12. december 1946, senere i Assembly Hall på Tempel- 

i sin ungdom, og han frekventerede som første rådgiver til den præside- pladsen, under ledelse af præsident 

Snow Academy (nu Snow College) i rende biskop den 6. april 1952, som N. Eldon Tanner af Det Første Præsi- 

Ephraim, Brigham Young University, assistent til De Tolvs Råd den 30. sep- dentskab. 

Utah Agricultural College (nu Utah tember 1961 og indsat og opretholdt Ældste Isaacson efterlader sig søster 

State University), og University of som rådgiver i Det Første Præsident- Isaacson, en datter, Mrs. Royal (Joyce) 

California i Berkeley. skab til Præsident David O. McKay Tribe, en søn, Richard A. Isaacson, ni 

Medens han underviste i Box Elder den 28. oktober 1965. Han blev afløst børnebørn, fire brødre og en søster. 

County, traf han Lula Maugham Jones, fra denne stilling, da Præsident Ældste Isaacson store begejstring 

og de blev viet i Salt Lake Templet McKay døde i januar 1970. for Jesu Kristi Evangelium vil blive 

den 16. juni 1920. Efter deres bryllup Præsident McKay var hovedtaler ved bevaret i Kirken i dag. 

arbejdede han som lærer, træner, rek- en offentlig sammenkomst til ære for „Hvis der er noget arbejde, som man 

tor og medlem af lærerstaben ved ældste Isaacson i Snow College audi- er nødt til at ligge ugjort, må det ikke 

forskellige skoler i Utah og Idaho, torium i 1955. være Kirkens arbejde" kan udmærket 

Senere arbejdede han med stor suc- „Som jeg ser det," sagde Præsident være et godt råd til os alle. O 
ces i livsforsikringsbranchen, og ét år McKay, „udspringer biskop Isaacsons 
blev han valgt som den mest fremra- fremragende succes på så mange 
gende livsforsikringsmand i Amerika, områder fra tre hovedkilder. For det 
Ældste Isaacsons borgelige og kirke- første er hans karakterstyrke og 
lige arbejde var meget varieret. Han retskaffenhed en arv fra hans for- 
var formand for Kirkens komité for fædre. For det andeter det hans omgi- 



123 



Fra Missionens 




Præsidentskab 



Mine kære, dejlige søskende i Danmark! 
I dag er mit hjerte og min sjæl fyldt med taknemmelig- 
hed, fred og lykke, fordi jeg tænker på jer, I vidunder- 
lige, trofaste Hellige her i Danmark. 
Jeg er ydmyg over jeres ydmyghed, jeres offervillighed, 
jeres retskafne liv og jeres store ønske om at opdrage 
gode familier og lære dem Evangeliet gennem eksem- 
pel, jeg er også opmærksom på jeres mange pro- 
blemer, jeres store arbejde, jeres mod og jeres an- 
svarsopgaver. 

Af disse og mange andre grunde kalder Profeten de 
Hellige sammen til Generalkonference i april og okto- 
ber, og her i Danmark holder vi konferencer hver fjerde 
måned, og i vore egne grene en gang om året. 
Hvorfor disse konferencer? Hvorfor kan vi ikke bare 
læse om dem eller se billeder af dem? De, som var så 
heldige sidste år i oktober at overvære Generalkon- 
ferencen i Salt Lake City, kan måske bedst besvare 
dette. At være der sammen med de Hellige fra hele 
verden og føle den vidunderlige ånd og sidde ved 
Herrens Profets fødder må være en af de største 
oplevelser i ens liv. At være der og vente på Herrens 
vejledning til os — og jeg bærer vidnesbyrd ti! jer, at 
vi trænger til vejledning og hjælp og vidnesbyrd for at 
komme gennem disse vanskelige tider. 
Derfor går vore bønner ved konferencetid til vor Profet, 
til De Tolv, de Halvfjerds og alle andre, som giver os 
råd. 

Her i det dejlige, lille Danmark afholder vi vore kon- 
ferencer, og de ord, der udtales her, ledes af Ånden. 
Vi kommer, vi beder, vi synger, vi bærer vidnesbyrd 
for hinanden, og efter to dages forløb tager vi hjem, 
opbyggede og glade, besluttet på at være et godt 
eksempel for andre. 



Sådan er det ved vore konferencer, og når vi besøger 
jer ved distrikts — og grenskonferencer, kommer vi 
tilbage, besluttet på at gøre et endnu større arbejde 
med de Hellige, missionærerne, Primary, Søndags- 
skolen, G.U.F., Hjælpeforeningen, genealogisk arbejde, 
og alt det andet. 

Og hvorfor? For at opbygge riget, føre familier ind i 
Kirken, lære de største principper, elske Herren og 
holde Hans bud. 

I år vil I huske, at jeres udfordring er at føre en af 
jeres egen familie ind i Kirken. Begynd i dag. Begynd 
med jeres egen familie-hjemmeaften; indbyd jeres 
slægtninge til jeres hjem, derefter til grenens familie- 
hjemmeaften eller til Søndagsskolen, o.s.v. Da og 
først da har I prøvet så hårdt som I burde. 
Få først fat i jeres egen familie. Hold jer nær til dem, 
og nå derefter ud til jeres brødre og søstre, jeres fader 
og jeres moder, dernæst til jeres venner, og lad os 
alle opbygge riget sammen. 

Dette vil altsammen kræve mod, beslutsomhed, kærlig- 
hed, tålmodighed og frem for alt lydighed mod den 
udfordring I har fået. Til jer, som vil tage udfordringen 
op, lover jeg held og lykke. Hvor stor vil ikke jeres 
belønning blive i jeres Faders rige, når I fryder jer sam- 
men med en af jeres egen familie. Læs Luk. 15:11-31. 
Gud velsigne jer alle til at leve så godt, så rent, så 
tjenstvilligt, at I kan være i stand til at belære jeres 
egen familie. Hvilken velsignelse! 
Når som helst I prøver, tjener I efter bedste evne. 
Praktisér kærlighed til jeres næste. 



Paul L. Pehrson, missionspræsident 



124 




Missionærankomst 

Den 4. januar er søster Marianne 
Christensen, København Gren, blevet 
kaldet som missionær og beskikket til 
at arbejde i Kolding. 




Bryllup i Odense: 

Den 9. januar 1971 viedes i Odense Grens kirkebygning broder Steffen Vestergaard 
Poulsen, Odense, og søster Birte Blønd, Fredericia. Vielsen blev foretaget af mis- 
sionspræsident Paul L. Pehrson, og bagefter var der reception i kirkebygningen. 
Stjernen ønsker hjertelig til lykke! 



Dødsfald i England: 

Søster Edith Lorentzen Witter, tidligere Køben- 
havn, nu England, har haft den sorg at miste 
sin mand, broder Fred Witter, som døde den 
19. december 1970. Vi udtrykker vor inderligste 
deltagelse og et: Æret være broder Witters 
minde! 



Missionærafløsninger 

Følgende missionærer er blevet hæderlig afløst 

fra deres arbejde i den danske mission: 

9. januar: 

David Bird fra Springvil le, Utah, efter sidst at 

have arbejdet på Amager. 

28. januar: 

Patrick Harrild fra Escondido, California, efter 

sidst at have arbejdet i Virum. 

Glen Jensen fra Covina, California, efter sidst 

at have arbejdet i København. 

Nicklas Bowler fra Logandale, Nevada, efter 

sidst at have arbejdet i Aarhus. 

11. februar: 

Terry Black fra Lehi, Utah, efter sidst at have 

arbejdet i Aalborg. 

Larry Gardner fra St. George, Utah, efter sidst 

at have arbejdet i Aalborg. 

Alan Bohrer fra Rainer, Oregon, efter sidst at 

have arbejdet i Glostrup. 

Cary Hoff fra Cedar City, 

have arbejdet i Esbjerg. 

Reed Wallentine fra Logan 

have arbejdet i Slagelse. 

Max Nielsen fra Clearfield, Utah 

have arbejdet på Amager. 



Tempelrejserne 

Tempelrejserne i 1971 for de danske søskende vil finde sted til følgende tider: 
Tempelrejse I: Tirsdag den 29. juni til og med fredag den 2. juli 
Tempelrejse II: Tirsdag den 24. til og med fredag den 27. august 
Ovennævnte datoer er de dage, hvor vi går igennem templet, og hertil må så 
lægges den tid, det tager at rejse til templet. 

Søskende, bered jer allerede nu til at kunne deltage i en af disse rejser, plan- 
læg ferien og spar penge sammen. 

Den i dette eller følgende nummer af Stjernen indlagte tilmedelsesblanket be- 
des indsendt snarest muligt og senest den 10. maj, således at vi kan ordne de 
praktiske ting i forbindelse med opholdet i Schweiz i god tid og på rette måde. 



Utah, efter sidst at 
Utah, efter sidst at 
efter sidst at 



125 



. 



Distrikskonferencen i København Distrikt 



Vinterkonferencen blev i år afholdt den 
23. og 24. januar 1971. Det var især 
Primarys og Søndagsskolens konference, 
og hovedtemaet var: UNGDOMMEN ER 
FREMTIDEN. Alle møderne afholdtes i 
kirkebygningen på Maglegårds allé. 
Lørdagen begyndte med ledermøder for 
Primary og for Søndagsskolen, henholds- 
vis kl. 14.30 og kl. 16.45. Primarys møde 
blev holdt i Hjælpeforeningens værelse, 
og man slog stemningen an ved at uddele 
små hjerter til alle ved indgangen. Søn- 
dagsskolens møde foregik i kirkesalen, 
hvor man demonstrerede »En glad Søn- 
dagsskole.« Der var ca. 50 tilstede ved 
hvert af møderne. 

Lørdag aften kl. 19.30 afholdtes et møde 
for Præstedømmet og et møde for alle 
kvinder. Begge møder drejede sig om 
hjemmelærerprogrammet og dets udfø- 
relse af hjemmelærere og tildelte familier. 
På kvindernes møde blev emnet yderli- 
gere levendegjort ved demonstrationer. 
Ved kvindemødet talte først søster Lis 
Billeskov Jansen, søster Inger Hentzen 
og søster Irma Nielsen. Efter hver af 
disse taler blev emnerne dramatiseret af 
broder og søster Lee Jansen, broder og 
søster Jens Kristoffersen, broder og 
søster Henning Aaager samt tvillingerne 
Ulrik og Troels Benthin. En fællessang 
dannede overgang til de næste tre talere, 
søster Anni Ringheim, søster Erna Niel- 
sen og søster Birthe Schultz. Til slut talte 
søster Ruth Pehrson. Tilstede 112. 
Ved Præstedømmets møde talte brød- 
rene, Bjarne Engmann, Svend Erik Thom- 
sen, Bent Jensen, Finn Poulsen og Hans 
Billeskov Jansen om hjemmelærerarbej- 
dets udførelse og velsignelser. Derefter 
talte broder Bent Lindhardt og distrikts- 
præsident Arne Jakobsen om tidens be- 
tydning her og tiden målt med evigheden. 
Præsident Benny Linden fra missions- 
præsidentskabet gav dernæst et person- 
ligt vidnesbyrd og omtalte en udfordring 
fra missionspræsidentskabet: At bringe 
et familiemedlem ind i Kirken i 1971. Til 
slut talte missionspræsident Paul L. Pehr- 
son og kaldte derunder tre brødre op. 
Præsidenten sluttede med at fremhæve, 
at vor allervigtigste pligt er at frelse de 
levende i vore familier. Tilstede 139. 
Søndagens formiddagsmøde begyndte kl. 
10. Efter missionens og distriktets forret- 
ninger, hvorunder vi bl. a. fik opretholdt 
en ny ældste, broder Jørgen Skytte Da- 
mø, var der taler af søster Kirsten Ron- 
nenberg og søster Ruth Nøddegaard 
Andersen fra Primarys distrikts- og mis- 
sionsbestyrelse, og derefter af præsident 



Johan H. Benthin fra distriktspræsidents- 
kabet. Disse tre talte over konferencens 
hovedtema: Ungdommen er fremtiden. 
Næste taler var præsident Henning Fre- 
deriksen fra missionspræsidentskabet, 
der talte om ægteskabets guddomelighed 
og familiens betydning, hvorunder han 
præsenterede sin hustru og sine tre 
børn. Missionens udfordring blev gen- 
taget: at hver familieenhed' bringer en 
af deres egen slægt ind i Kirken i 1971 
(af de levende!). Dernæst talte distrikts- 
præsident Arne Jakobsen over hoved- 
temaet, hvorefter missionspræsident Paul 
L. Pehrson fik overdraget tiden. Evy og 
Claus Pedersen, Nordre Gren, blav kaldt 
op og bar deres vidnesbyrd. Ligeledes 
blev ældste Palle Sørensen og ældste 
Tim Turner kaldt op for at bære deres 
vidnesbyrd og berette om deres største 
ønske. Præsident Pehrson talte selv om 
eksemplets magt, tilgivelse og at bringe 
sit eget hus i orden, hvorefter søster 
Ingeborg Nielsen fra Slagelse gren slut- 
tede af med at bære sit vidnesbyrd efter 
sine mange år i Kirken. Primarys børne- 
kor satte kolorit på mødet. Tilstede 500. 
Eftermiddagsmødet begyndte kl. 14, og 
efter et par enkelte bekendtgørelser talte 
broder Alan Stig Petersen fra Søndags- 
skolens distriktsbestyrelse om ungdom- 
mens muligheder i Kirken og uden for 
Kirken. Broder Jørgen Olsen, som var 
blevet døbt siden sidste konference, 
talte dernæst og gav sit personlige vid- 
nesbyrd. De næste talere var præsident 
Sv. Aa. Sønderby fra distriktspræsident- 
skabet, der talte om vigtigheden af tro- 
fasthed, og søster Kirsten Andersen, der 
fremhævde forældreansvaret. Præsident 
Benny Linden talte bl.a. om frelsespla- 
nen for levende og døde, nødvendighe- 
den af kærlighed over for ungdommen 
og gentog udfordringen til at hjælpe vore 
familier. Missionspræsident Paul L. Pehr- 
son præsenterede et ikke-medlem, C. F. 
Thomsen, der talte om eksemplets magt. 
Dernæst bar søster Katrine Stokholm sit 
vidnesbyrd, og en familie blev kaldt op 
og sang „Pas nu på, lille øje..." Der- 
næst fremhævede præsident Pehrson 
princippet om ikke at dømme andre og 
nødvendigheden af familiens hjemme- 
aften. 



Efter en enkelt forretning sluttede mø- 
det og dermed konferencen kl. ca. 
16.15. Danmarks Mormonkor skabte 
en dejlig ånd ved deres sang mellem 
talerne. Tilstede 454. H. N. 



Dåb: 

Aalborg: 20. december 1970: 
Edel Margrethe Dyg Larsen, døbt af ældste Ha- 
rold Skousen, håndspålæggelse ved ældste 
Palle Poulsen. 
30. januar 1971: 

Ellen Poulsen, døbt af ældste Alan Bohrer, 
håndspålæggelse ved ældste Larry Gardner. 
København Gren: 24. december 1970: 
Anna Cecilie Kirstine Sørensen, døbt af bro- 
der Eddie Karnil, håndspålæggelse ved samme. 
27. december: 

Ken Havberg Jensen, døbt af ældste Warren 
Nielsen, håndspålæggelse ved ældste Glen 
Jensen. 

Joan Havberg Jensen, døbt af ældste Glen Jen- 
sen, håndspålæggelse ved ældste Warren Niel- 
sen. 

1. Januar 1971: 

Rosemarie Sandra Anthony, døbt af ældste 
Mark Millett, håndspålæggelse ved ældste 
Keith Anderson. 
9. januar: 

Edith Margrethe Jørgensen, døbt af ældste Alan 
Bohrer, håndspålæggelse ved broder Ib Hansen. 
30. januar: 

Aage Søndergaard, døbt af ældste Mark Millett, 
håndspålæggelse ved broder Ib Hansen. 
Edith Elisabeth Søndergaard, døbt af ældste 
Craig Madsen, håndspålæggelse ved broder 
John Jørgensen. 

Hans Michael Søndergaard, døbt af ældste Eric 
Andersen, håndspålæggelse ved broder Svend 
Aage Sønderby. 

Dorthe Berthina Søndergaard, døbt af ældste 
Jeff Page, håndspålæggelse ved broder Nordby 
Larsen. 

Silkeborg: 2. januar 1971: 

Karen Kobæk Andersen, døbt af ældste Alan 
Bruun, håndspålæggelse ved ældste Max Niel- 
sen. 

Randers: 29. januar 1971: 

Johannes Poul Underberg, døbt af ældste Thor- 
vald Jensen, håndspålæggelse ved ældste John 
Lassen. 



Fødselsdage: 

Vi siger til lykke til følgende søskende: 

Bertha Hansine Marie Vielsted, København 

Gren, 75 år den 12. maj. 

Ane Sofie Koch, Rønne, 60 år den 13. maj. 

Annie Larsen, Aalborg, 70 år den 26. maj. 

Mathilde Eriksen, Aarhus, 80 år den 30. maj. 

Ellen Elisabeth Nielsen, Vejle, 75 år den 31. 

maj. 

Maren Jensen Damgaard, Skive, 70 år den 31. 

maj. 



Glem ikke gæstfriheden — for 
ved den har nogle uden at 
vide det haft engle til gæster. 

Heb. 13:2 



126 



Distriktskonferencen i Fyn-Jylland Distrikt 



Vinterkonferencen i Fyn-Jylland Distrikt 
fandt sted i Odense i dagene 30. og 31. 
januar 1971. 

Konferencen indledtes lørdag eftermid- 
dag med et ledermøde for Primary funk- 
tionærer, hvor en veloplagt Primary- 
missionbestyrelse instruerede og opmun- 
trede de 39 fremmødte. 
Senere begyndte Søndagsskolens leder- 
møde, hvor Søndagsskolens missions- 
bestyrelse instruerede de 42 tilstede- 
værende. 

Et fælles lederskabsmøde for samtlige 
ledere i distrikt og grene begyndte lør- 
dag aften kl. 19.30. Mødets emne var: 
„Få mest muligt ud af din tid", og der 
var ialt 82 tilstede. Efter mødet var der 
hyggeligt samvær, og G.U.F.s distrikts- 
bestyrelse sørgede for forfriskninger. 
Søndagens møderække indledtes med 
Præstedømmets møde og et møde for 
alle kvinder, ledet af U.K.G.U.F.s dis- 
triktsbestyrelse. Emnet for Præstedøm- 
mets møde var: „Juniorkammeratens be- 
tydning i Præstedømmets hjemmelærer- 
arbejde", og der var ialt 82 bærere af 
Præstedømmets tilstede. 
Ved kvindernes møde var emnerne: Kvin- 
dens forhold til Præstedømmet — hen- 
des plads i hjemmet — og familiehjem- 
meaften. Ialt 91 søstre overværede mø- 
det. 



Konferencens formiddagsmøde indledtes 
kl. 10. Mødets første taler var 1. råd- 
giver til missionspræsidenten, Benny 
Linden, og derefter sang et kor af Pri- 
marybørn fra distriktet to sange. Næste 
taler var præsidentinden for Primarys 
distriktsbestyrelse, Kirsten Thomsen, og 
herefter sang et herrekor fra distriktet: 
„O, kom, du Konge, kom ..." 
Efter sangen talte 1. rådgiver i Primarys 
missionsbestyrelse, Ellen Hall. Forsam- 
lingen sang: „Så sikker en grund- 
vold...", og derpå talte 1. rådgiver i 
distriktspræsidentskabet, Karl Blohm. 
Carl Henrik Hansen og Carl-Johan Grabe, 
Esbjerg, blæste et potpourri over tre af 
Kirkens sange, ledsaget af Arne Peder- 
sen på klaver. Til sidst blev tiden over- 
givet til missionspræsident Paul L. Pehr- 
son, der kaldte på forskellige søskende, 
som bar deres vidnesbyrd. Han oplyste 
endvidere i sin tale, at der nu er 9 unge 
danskere på mission, og opfordrede med- 
lemmerne til at slutte op om dem. Der 
var ialt 252 tilstede ved formiddagsmø- 
det. 

Eftermiddagsmødet indledtes kl. 14. Som 
det er skik ved årets første distriktskon- 
ference blev Kirkens Generalautoriteter 
samt missionens og distriktets ledere 
opretholdt, og enstemmigt godkendt af 
forsamlingen. Første taler var 1. rådgiver 



i Søndagsskolens distriktsbestyrelse, 
Bent H. Gram, og derpå spillede broder 
Orla Knudsen, Odense, en violinsolo. 
Forstanderen for Søndagsskolens mis- 
sionsbestyrelse, Poul Andersen, var 
næste taler, og derpå talte missions- 
sekretæren, Ole P. Petersen, og broder 
Verner Buur, Esbjerg. 
Efter en forsamlingssang, „Der er solskin 
i min sjæl i dag", talte 2. rådgiver til 
missionspræsidenten, Henning K. Frede- 
riksen. Odense grens kor sang: „Klippe, 
du som brast for mig . . .", og derpå blev 
resten af mødetiden overgivet til mis- 
sionspræsidenten, der talte om det 
største af alt — et lykkeligt familieliv. 
Der var ialt 249 tilstede ved eftermid- 
dagsmødet. 

Desværre savnede vi ved denne kon- 
ference vor distriktspræsident, Knud B. 
Andersen, der måtte holde sengen med 
en slem forkølelse — men til trods her- 
for var de tilstedeværende dog enige om, 
at konferencen havde været en dejlig 
oplevelse. Sammenlignet med tidligere 
vinterkonferencer var tilslutningen til 
denne konference ca. 10% større, sik- 
kert som følge af den usædvanligt milde 
vinter. H.O.N. 




APOSTEL — BESØG 

Ældste Marion G. Romney af De Tolv 
Apostles Råd ventes at besøge Den danske 
Mission i dagene 7., 8., 9. og 10. maj under 
en rundrejse til de europæiske missioner. 



L.D.c 



'CHTJRCH 

TRANSLATION SERVICES DEPT, 
LIBRARY 



sp 






i. 'HF- ji 




>..>w. 



■» 



**W« 







Rk. 



JVC" - 







'4i